Jeg har startet denne blog for at have et sted, hvorpå jeg kan poste det tanker og idéer, jeg ikke kan finde plads til andre steder.
Emnerne herinde er de ting, der er for korte til artikler, og for lange til Twitter – sådan cirka.
Det er mit pusterum, min legeplads, der ikke har med mit daglige arbejde at gøre.
Det er her, jeg kan være fjollet, være useriøs, være underlig – være den part af mig, der ikke hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger.
Jeg har lånt pladsen for at kunne være anonym, for ligesom alle andre, har også jeg behov for at være ukendt i ny og næ – fx nu.